Skrevet af: Morten Busk - September 24, 2009 - ShareThis

I går løb Web Analytics Wednesday (WAW) igen af stablen i DSBs lokaler ved Østerport i København.

Arrangementet bliver et større og større tilløbsstykke – i går var der således ca. 50 deltagere.

Har du tidligere deltagtet ved WAW ved du, at arrangementet er en kombination af faglige indlæg og netværk.

Første indlæg i går var fra Webtrekk - der er et tysk Firma, der sælger et Webanalyse system. Desværre var de ikke selv tilstede, men havde i stedet sendt en 20 min. Powerpoint med tilhørende speak (på engelsk). Det var en noget speciel oplevelse, men ser vi bort fra fremførelsen, fik Webtrekk vist, at de har et interessant produkt, som vil konkurrere med fx. Omniture og Webtrends. Det lader til, at Webtrekk har en interesse i at komme ind i Skandinavien (Webtrekk var således også sponsor på en WAW i Sverige for nyligt), uden at jeg dog har hørt, at de har en egenligt fysisk tilstedeværelse – hvilket powerpoint fremførelsen også vidnede om. Med mindre de har planer om at have folk på plads i Danmark tror jeg, at de vil få det svært som betaltbart værktøj.

Ivan Bager til WAW

Ivan Bager til WAW

Dagens andet indlæg kom fra Ivan Bager fra Velux. Han holdt en fin præsentation om vigtigheden af at have forretningsrettede Web KPier. Han delte ud af sin praktiske erfaring fra Velux, der har webaktiviteter i mange lande. En af hans pointer omkring at få mappet alle kørende og kommende webaktiviter til KPIerne, vandt synlig genklang i salen og var et godt praktisk værktøj. Til slut i oplægget brugte han også lidt tid på at kommentere på resultaterne af den undersøgelse vi lavede tidligere på året omkring danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer – herunder at det er overraskende at hele 17% ikke bruger noget værktøj.

Aftenen sluttede med lidt mad og snak på gangene.

Skrevet af: Morten Busk - September 16, 2009 - ShareThis

I nat dansk tid kom meldingen om, at Adobe køber Omniture. I sig selv var det ikke en overraskelse at Omniture blev solgt, men at det blev til Adobe var der ikke mange der havde spekuleret i. Tidligere er bl.a. Microsoft, Oracle og SAP blevet nævnt som mulige aftagere.

Fra morgenstuden er der endnu ikke meget nyt fra det Nordiske Omniture kontor omkring, hvad det kommer til a betyde. De kunder vi har talt med stiller sig også afventende overfor, hvad vi kan forvente af opkøbet.

Én ting mener jeg dog, at man som kunde allerede nu kan se som positivt ved købet er, at Omniture får konsolideret sin finansielle situation. Der er en ingen tvivl om, at Omniture har den pt. førende analyse platform, når man se på hele paletten fra Sitecatalyst, Searchcenter, Test & Target til Survey mv. og den styrke der ligger i, at tingene er integreret på tværs. Det betyder selvfølgelig også at flere og flere kunder bruger mange Omniture tjenester og derfor ikke kun økonomisk betaler for produkterne, men også investerer i teknologi-implementering og intern uddannelse og brug. Derfor kan man som kunde kun være interesseret i at Omniture nu har en endnu større virksomhed i ryggen, når de services man bruger er et centralt element i online strategien.

Se Omnitures omtale af salget eller Adobes omtale af købet