Skrevet af: Morten Busk - February 27, 2010 - ShareThis

Sjov lille video der gennemgår en masse facts om internetbrugen verden over på 3 min. og 51 sekunder.

Skrevet af: Morten Busk - December 8, 2009 - ShareThis

Hvad siger de om dit brand på Twitter? Hvad siger de om dine konkurrenter?

Twitter får flere og flere bruger og aktiviteterne har indflydelse på din virksomheds omdømme – herunder indgår Twitter indlæggene i Googles søgeresultater.

twitterSC2

Hvis I allerede har Omniture Sitecatalyst inde i virksomheden er det muligt at integrere Twitter resultater i Omniture Site Catalyst. Det giver en masse fordele og er en nem måde at monitore Twitter-aktiviteterne – helt ned til time for time.

Integrationen giver bl.a. mulighed for:

  • At se antal Twitter kommentarer omkring virksomheden hen over tid
  • At se kommentarerne for din virksomhed
  • At se hvilke forfattere der har mest indflydelse på Twitter for din virksomhed
  • At følge konkurrenterne eller se hvad der sker med konkrete produkter
  • Automatisk udsendelse af rapporter til fx. Kommunikationsafdelingen, herunder alerts hvis der sker noget ekstraordinært.

Har I iøvrigt også aktiviteter på Facebook er det også muligt at integrere det med Omniture Sitecatalyst således I kan følge brugen og optimere jeres aktiviteter.

twitterSC

Skrevet af: Morten Busk - May 17, 2009 - ShareThis

De seneste måneder har Twitter (se Wikipedia for mere om Twitter) fået meget opmærksomhed. Opmærksomhed på et niveua, der minder om den hype, der var (er) om Facebook for et år siden. Spørgsmålet som mange virksomheder stiller sig selv i dag er ”Betyder Twitter noget for min virksomed?”.

Der er ikke nogle præcise tal for antallet af danske brugere, men det er blevet estimet til 3-10.000 brugere (eksempel) ud af 4-5 mio. på verdensplan. Mao. er antallet af danske brugere endnu ikke højt, hvilket dog ikke i selv er grund nok til ikke at følge eller inddrage Twitter i sin virksomhed. Har virksomheden en global målgruppe, som mange danske virksomheder har, er  4-5 mio. brugere absolut en relevant grund til overveje Twitter.

Twitter er interessant for virksomheder ud fra i hvertfald 3 perspektiver – PR, Kundeservice og Markedsføringsplatform.

PR:
Traditionelle PR afdelinger arbejder i dag med presseklips fra diverse medier offline og online. På Twitter vil mange store og mellemstore nordiske virksomheder opdage, at der hver uge bliver publiceret og diskuteret positive og negative holdinger til virksomhedens produkter, services eller andre ting, der rører sig indenfor branchen.

Som minimum bør PR ansvarlige have Twitter som en del af morgenens to-do. Dernæst bør PR ansvarlige overveje om det ikke kan betale sig at kaste sig ud i dialogen, når det er relevant. Selvom der endnu er få danske brugere på Twitter, skal man ikke undervurdere at en del af disse brugere er stærke meningsdannere – mere tradionelle medier begyndt at bruge Twitter som research kilde til potentielle emner. Senest er TV2 kommet i krydsilden på Twitter med det, der er blevet kaldt #TV2wikigate som på 3.-4. dag kører med fuld damp på Twitter og som også er blevet samlet op i Politiken

Eksempelvis mener Deutche Telecom, at en af deres pressesager fik væsentlig gennemslagskraft da de gik ind og brugte Twitter aktivt.

Kundeservice:
Der er gode eksempler på virksomheder, der benytter Twitter til aktiv kundeservice. Eksempler på dette er fx. Comcast, der er en af de største amerikanske internetudbydere. Comcast svarer aktivt Twitter brugere, der giver udtryk for problemer med Comcasts services. Det sker via deres profil ComcastCares. Et andet eksempel er Webanalysevirksomheden Omniture, der har en lignende services via OmnitureCare og således yder BtB service.

Har din virksomhed et globalt marked som hjemmebane, er den type service interessant at studere nærmere.

Markedsføringsplatform:
Når mange mennesker er samlet er det oplagt, at marketingafdelingen tænker, hvordan Twitter som platform kan bruges til markedsføring.

Twitter har ikke eksterne annoncer, og derfor er det ikke muligt ad den vej at lave traditionel marketing.

På samme mådes om på Facebook kan man ikke bare pushe tilbud ud. Bedste mulighed er at tilbyde værdifuld information og indhold som brugerne har lyst til at følge og gå i dialog om. Hvad det betyder for den enkelte virksomhed er selvfølgelig forskelligt. Og så er det jo vigtigt at huske at PR og Kundeservice bygger brandet op. Eksempelvis tilbyder Virgin America en kombination af kundeservice og mere traditionel marketingindhold.

Twitter vil formentligt i fremtiden tilbyde endnu bedre muligheder for virksomheder – ihvertfald har en af grundlæggerne af Twitter udtalt at Twitter som platform for virksomheder vil udvikle sig.

Hvordan ser ROIen ud for brugen af Twitter? Endnu for tidligt at sige, men start med at bruge Twitter Search og se hvad der sker eller download Tweetdeck og deltag.