Falck fordobler omsætning på bilområde

in English

Omsætningen steg og organisationen blev ændret – efter Falck begyndte at kigge dybt i analysen

Et af Falcks store forretningsområder er Autohjælp og var derfor et af de første store områder på Falcks e-handels site. Falck var tilfredse, men stillede sig selv spørgsmålet: er det godt nok? Det gav resultater.

Som en virksomhed, der sælger sikkerhed, er der meget at kommunikere om. Måske så meget at man simpelthen glemte også at sælge. Ved at sætte fokus på web-analyser – og bruge dem – fandt Falck den rette balance og har fem gode råd til andre, som vil optimere sit websalg.Web Analyse, Rådgivning, Business Intelligence

  • Resultater: Mere end fordobling af omsætningen
  • Hvordan får man bedre resultater: Sense of urgency

Ved aktivt at bruge den viden, der lå i diverse web-analyseværktøjer til at optimere e-handelssitet, fordobledes omsætningen næsten på bilområdet i forhold til samme periode året før. Omsætningen er steget, fordi flere af de besøgende rent faktisk køber noget.

Man opnår bedre resultater ved at følge med og hver dag og lave små ændringer på sitet. Der er mange, der har analyseværktøjer, men få, der bruger dem. Sådan var det også hos os. Men det gav øjeblikkeligt 3,7 gange flere kunder i vores butik at vi kombinerede stærke analyseværktøjer med god rådgivning om, hvad der virker, hvordan man bruger analyserne, og hvor der skal fokuseres.
– Helene Egholm, marketingchef i Falck

Falck benytter et avanceret web-analyseværktøj og køber løbende rådgivning om optimering af e-handel hos virksomheden eCapacity.

Blandt de små daglige ændringer er detaljer som farven på et link, placeringen af ting på siden samt bogstavstørrelse til rabatter, produktstrukturer og tilbud. Via analyseværktøjerne følger man hele tiden de nyeste trends. Hvis noget virker, så afprøves det også på andre sider.

Den store gevinst opnås gennem de små daglige ændringer – hver dag. Vi følger simpelthen tallene dagligt, og hvis der er bare det mindste udslag, så ændrer vi på det. Sammen med specialister fra eCapacity udvikler vi hele tiden nye ideer. Det har givet en fantastisk energi i organisationen – en ”sense of urgency”. Det er simpelthen blevet sjovt at se, hvordan tingene bliver bedre. I de perioder, hvor vi kører kampagner, kan sælgerne næsten ikke vente med at tænde deres computere for at se, hvad der er sket på sitet siden sidst!
– Helene Egholm, marketingchef i Falck

Ny organisation

Over tid har den fokuserede indsats på e-handelssitet betydet, at Falck har ændret organisationen, og Helene Egholm har skilt e-handels sitet ud fra sin marketingafdeling:

E-handel skal være en selvstændig kanal – ikke en del af kommunikationskanalen. Man skal have en klar ambition om, at her skal der sælges – ikke snakkes. Ved at få en præcis viden om, hvad der virker, kan vi adskille tingene, og det giver en meget bedre planlægning
– Helene Egholm, marketingchef i Falck

Den holdning har gjort, at Falck har ændret sin organisation, så e-handels sitet nu ligger som en selvstændig enhed, og man har ansat en e-business manager.

Vores erfaring er, at når kunderne går ind på et e-handels site, så er det for at købe noget. Man skal passe på med at overdynge kunden med flere oplysninger, end han har brug for – for at træffe sin købsbeslutning. Jo mere information før et køb, jo bedre. Men i det øjeblik man kommer ind i e-shoppen, så handler det om, hvordan man handler enten online eller offline – og intet andet.
– Helene Egholm, marketingchef i Falck

Fem gode råd

Ifølge Falcks marketingchef Helene Egholm er de bedste råd:

1. SENSE OF URGENCY

Fornem hvor vigtigt det er at følge udviklingen på websitet. Selv den mindste ændring kan betyde en stor forskel

2. VÆR VILLIG TIL AT ÆNDRE

Forbedring hver dag. Brug analysen til at korrigere og optimere dagligt på siden.

3. VÆR VILLIG TIL AT EKSPERIMENTERE

Skab en kultur, hvor man hele tiden tester ideer, måler om det virker og justerer.

4. FÅ DET GJORT TIL EN REN SALGSKANAL – PÅ SALGETS PRÆMISSER

Ansæt folk, der også har et sælgergen, og gør e-handel til en selvstændig salgsenhed, der måles som sådan.

5. MERE SALG – MINDRE KOMMUNIKATION

Kommunikationsfolk – vær ydmyge over for, hvad salgsfolkene siger! Forstå at for mange kunder handler det om hurtigt og simpelt at købe et produkt.

Læs mere om digital analyse her.

in English