Stoler du på dine data?
En af de største barriere for at anvende data som grundlag for beslutninger om at optimere online forretningen er at mange ikke stoler på data.
Med andre ord er der usikkerhed om det nu er de rigtige ting som data fra webanalyse systemerne som Adobe Omniture eller Google Analytics viser.
Er der tvivl om datakvaliteten er det helt naturligt, at man ikke tør bruge det som data viser til at træffe beslutninger på baggrund af.
- Er der tracking på alle vores sider på websitet?
- Passer salgstallene?
- Er alle vores marketing kampagner målt og hvorfor matcher tallene ikke de data vi får fra vores mediabureau?
Fokus på datakvalitet er essentielt og bliver tit sprunget over i projekterne fordi man ikke vil bruge den nødvendige tid og undervurderer vigtigheden.
Der er flere måder at angribe det på afhængigt af hvor problemstillingen er.
Man kan for eksempelvis (1) Opsætte proces for tracking af marketing aktiviteter (2) Scanne alle sider på websitet med fx. Observepoint eller Adobe Digitalpulse. Dette vil fortælle om alle sider er tracket og om der evt fejl. (3) Matche salgsdata med backend data ordre for ordre og dermed identificere og rette eventuelle forskelle.
At kunne stole på data er absolut nødvendigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger.
Stoler du på dine?
Seminar om brugen af data til at drive ecommerce
Torsdag i sidste uge holdte vi sammen med Responsys og Adobe et seminar omkring brugen af data til drive sin online forretning. + 80 indbudte deltagere mødte op på dage hos hotel Hilton.
Fokus var på hvordan man kan bryde væggene ned mellem online og CRM data. Til at sætte vægt bag mulighederne var John Lewis fra England og TOP-TOY (BR og Toys R’ Us) samt Per Rasmussen fra eCapacity, der talte om hvordan det passer ind i online strategien.
SEO optimering bliver sværere – Google “gemmer” søgeord
Eksempel på hvordan det ser ud i Omniture Sitecatalyst. Bemærk at der er tale om en custom løsning, der viser det mere beskrivende "Google Secure Search" i stedet for "Keyword Not Available"
For noget tid siden implementerede Google deres Secure Search på Google.com. Nu bliver det rullet ud på alle deres landesites som fx. Google.dk. Det kommer til at få betyning for den SEO optimering man kan lave da det nedsætter mulighederne for at analysere.
I korte træk betyder at det hvis man er logget ind på en Google tjeneste fx. Gmail og laver en søgning, bliver denne søgning krypteret. Det betyder at når man klikker sig videre til fx. ecapacity.dk med søgeordet “ecapacity”, vil dette søgeord ikke optræde i webanalyse-systemet, men istedet stå som “Not provided” (i Google Analytics) eller “Keyword unvailable” (I Omniture Sitecatalyst).
I takt med at det bliver rullet ud, vil denne gruppe stige markant på de danske websites.
Google Analytics Premium
Det har længe været diskuteret på rygtebasis – og i går blev det så offentliggjort. Nemlig en betalingsudgave af Google Analytics kaldet Premium.
Til at starte med bliver det begrænset interessant for de fleste danske og nordiske virksomheder, da prisen er 150.000 $ om året. Jeg forventer dog, at man vil se flere pris-niveauer blive introduceret over tid så det senere bliver mere interessant på det nordiske marked.
Nogle af hoved features i Premium er:
- SLA – en garanteret tilgængelighed
- Hurtigere dataindsamling så data er tilgængelig efter 4 timer
- Ejerskab på data (i den gratid udgave ag Google Analytics ejer Google data)Fuld korrelation af data (der anvendes data sampling i basis udgaven i dag på nogle rapporter)
- Mulighed for support 24/7
- 50 custom variable
Google har i forbindelse med lanceringen lavet denne promotion video:
Flügger butikker får glæde af webtrafikken
Denne uge er der i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin et større tema om internethandel. En af historierne er omkring Flüggers internetaktiviteter.
I artiklen interviewes Kasper Søvsø, der er forretningsudviklingschef. Han fortæller bl.a. om den store effekt de har set i de fysiske butikker, fordi folk har i Flüggers netbutik først. Han fortæller også om 35,000 downloads af deres iPhone App.
Flügger er en god kending af os – vi har hjulpet dem i den initielle projektfase samt med optimering og analyse.
Læs hele Flügger artiklen hos Berlingske eller se WebTV interview
Google Analytics version 5
Google annoncerede i går på deres user conference i San Francisco, at de indenfor kort tid kommer med en ny version af deres webanalyse værktøj, Google Analytics. Opdateringen kommer efter ca. halvandet års næsten stilhed hos GA. Den nye version 5 er ikke spækket med nye funktionaliter, men derimod et helt nyt design og informationsarkitektur.
Google Analytics v5 – seriøst facelift..!
Det er helt tydeligt at teamet bag Google Analytics har arbejdet hårdt på at få givet det, efterhånden ikoniske design, et seriøst facelift. Dette er også lykkes – Jer der har arbejdet med værktøjet vil nikke genkendende til dette når i ser videoen nedenfor, eller når I i den nærmeste fremtid får adgang til beta versionen.
Google skriver på deres analytics blog, at det har været et af deres helt store mål, at gøre det hurtigere og nemmere for brugerne at tilgå sine data. Derfor er en del af design ændringerne også en helt ny informationsarkitektur. Det betyder at nogle elementer i interfacet er flyttet, mens andre helt er fjernet, alt sammen for at gøre det mere simpelt for brugeren.
Dashboards tilpasset den enkelte bruger
Det bliver nu muligt at tilpasse dashboards til bestemte brugere, som er tilknyttet den pågælende konto, noget som helt sikkert vil øge værdien af GA for mange virksomheder. Ligeledes er det endelig blevet muligt selv at bestemme, hvad de enkelte grafikker/bokse skal hedde. Vigtigst af alt er, at vi nu har mange flere muligheder for at tilpasse data, så de er mere handlingsorienterede end det var muligt førhen.
Del konklusion – hvad nu…
Google har helt sikkert lavet forbedringer, som vil komme mange til gavn – også flere end der nævnes her. Kort kan blandt andet nævnes:
- Events kan sættes som et mål
- Keyword clouds over søgeord m.m.
- Forbedrede funktionaliteter i “tilpasset rapporter”
Hvis du føler en stærk trang til at få adgang til beta versionen lidt før andre kan du signe up via denne side.
Det er kun en uge siden vi her på bloggen skrev et kort indlæg om SiteCatalyst v15, der ligesom Google Analytics har fået et facelift samt ny bagvedliggende datastruktur. Så man kan roligt sige der sker noget på markedet for webanalyse værktøjer.
UPDATE! Google Analytics v5 er nu tilgængeligt for alle brugere.
Ny cookie-lovgivning PART II: Video interview
Indlægget omkring den nye cookie-lovgivning, som jeg lavede for nogle dage side gav anledning til en god diskussion på såvel bloggen som blandt kunder og kollegaer, som jeg har talt med siden. Og det er tydeligt at der hersker usikkerhed og uklarhed om hvordan fremtiden bliver på dette område, selvom der er et lovforslag der er sendt til høring.
Derfor besluttede jeg at tage videokameraet under armen og besøge Flemming Christensen, der er IT Advokat hos Bender von Haller Dragsted, og som gav input til det første indlæg.
Formålet var at få nogle uddybende svar og hans tolkning af sagen, som den står lige nu men den information, der er til rådighed. – Det skal selvfølgelig bemærkes at lovforslaget er sendt i høring og noget af indholdet stadig kan ændre sig frem til at den endelige lov er på plads og træder i kraft 25. maj i år.
Nye cookie-regler stiller krav til danske og europæiske websites
Da EU i 2009 vedtog en revision af telelovgivningen sneg der sig en bestemmelse med om brugen af cookies og lignende filer.
Som vi ser det kan det betyde en stor ændring i den måde man driver sin online forretning og det vil helt sikkert betyde, at alle er nødt til at fortage ændringer og overveje om den måde, der bruges cookies på websitet i dag giver anledning til at man laver ændringer til fx. hvordan indkøbskurven fungerer. Reglerne træder i kraft i maj så det er tid til at danske virksomheder går i gang med analysen og implementeringen.
Som altid kan man kontakte os for at rådgivning om, hvordan den process gribes bedst an.
UPDATE: Siden indlægget kom for nogle dage siden har der været en god diskussion på såvel bloggen som blandt kunder og kollegaer. Og det er tydeligt, at der hersker usikkerhed og uklarhed om hvordan fremtiden bliver på dette område, selvom der er et lovforslag der er sendt til høring. Derfor besluttede jeg at tage videokameraet under armen og besøge Flemming Christensen, der også gav input til det første indlæg. Se mere: Ny cookie-lovgivning PART II: Video interview
Det er næppe forket at antage, at alle kommercielle hjemmeside i dag anvender i cookies i større eller mindre omfang. Nogle hjemmesider anvender endda rigtigt mange cookies i forsøget på at skaffe sig information og viden om internettets anvendelse herunder trackingsystemer som Google Analytics eller Omniture Sitecatalyst. Cookies betragtes i nogle henseender – særligt i forbindelse med markedsføring på internettet – for livsvigtige, da viden om en given brugers adfærd er omdrejningspunkt for at kunne yde en individuel service.
Mange spørgsmål presser sig på – hvad skal vi gøre? Hvad betyder det for brugen af webtracking systemerne, hvad betyder det for de andrecookies vi bruger?
Vi har bedt it-advokat Flemming Christensen fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted om at besvare en række spørgsmål om de nye regler.
Hvad var baggrunden for EU-bestemmelsen om cookies?
Oprindeligt var hensigten blot at imødegå den stigende udbredelse af de såkaldte ”ondsindende programmer” som spyware, adware og malware programmer samt vira og trojanske heste. Programmerne lagres på en pc uden brugerens viden og påvirker pc’ens ydeevne – i værste tilfælde ødelægger pc’en eller stjæler information fra brugeren såsom kreditkortoplysningerne.
Gennem en lidt uheldig lovgivningsproces kom reglerne imidlertid til også at omfatte cookies og andre tilsvarende funktioner, som lagres på en pc, mobiltelefon, iPad og stort set enhver anden tilsvarende elektronisk enhed.
Hvad betyder de nye regler?
Det vil fremover være et krav, at man skal have brugerens samtykke til at anvende cookies, samt give brugeren en række informationer om hvad man foretager sig. Man skal altså have accept fra brugeren før man ligge en cookie (eller andre tilsvarende filer) på brugerens pc, mobiltelefon eller helt tredje enhed.
Vi kender endnu ikke den endelige udformning af reglerne, som skal vedtages af Folketinget senest i maj måned 2011, men det står allerede nu klart, at der bliver behov for at ændre adfærd i forhold til hvordan cookies bruges i dag.
IT- og Telestyrelsen, som bliver den myndighed, der skal sikre reglerne overholdes, har ikke meldt klart ud hvordan samtykket skal indhentes men blot angivet, at det må ske på en ”passende måde”. Det efterlader unægtelig nogle spørgsmålstegn.
Det står dog allerede nu fast, at det ikke vil være tilstrækkeligt at forholde sig brugernes indstillinger i f.eks. internetbrowseren. Selvom en bruger har indstillet sin internetbrowser til at acceptere cookies, skal man altså stadig sørge for at indhente accept og give forudgående nødvendige oplysninger til brugeren.
Hvad vil reglerne betyde for e-handel indenfor og udenfor Danmark?
Det er naturligvis svært at forudse fremtiden, men reglerne vil kræve ændringer i den måde, hvorpå cookies hidtil har været anvendt.
Danske hjemmesider skal sikre sig, at de overholder de danske regler – hvilket som nævnt er udfordring nok – uanset om ens aktivitet er rettet mod Danmark, andre EU-lande eller lande udenfor EU.
Den gode nyhed (hvis man kan tale om sådan) er, at EU-reglerne kommer til at gælde for alle EU-lande, så konkurrenterne i Europa må i det mindst også følge trop.
Det er vigtigt at nævne, at som en af de eneste undtagelser fra kravet om samtykke er de såkaldte ”tekniske cookies”, som er teknisk nødvendige for at udføre en given funktion, som brugeren har anmodet om. Det kunne f.eks. være i forbindelse anvendelse af en elektronisk indkøbskurv i en e-butik. Men en sådan cookie skal slettes igen, når brugeren forlader hjemmesiden.
Hvad betyder det for brugen af tracking systemer som fx Google Analytics, Omniture Sitecatalyst, Webtrends mv. – skal hente brugerens accept af det?
Hvis man anvender tjenester fra trejdemand på ens hjemmeside som Google Analytics eller Omniture Sitecatalyst, og disse bruger cookies til at udføre deres arbejde, er det nødvendigt at få brugerens samtykke til at placere disse konkrete cookies.
Det sammen gælder hvis man har indarbejdet data-feeds i form af f.eks. nyheder eller reklamebannere. Også her kræver brug af cookies konkret samtykke.
Man skal ikke forvente at kunne ikke indhente ét generelt samtykke og så bare fortsætte som hidtil.
Hvordan skal man indhente den accept?
Brugeren skal aktivt acceptere de konkrete cookies, som man ønsker at anvende og ligge på brugerens pc.
Mange danske websites har aktiviteter i mange EU lande. Kan man bruge samme metode i alle lande?
Måske! Der arbejdes på at sikre ens regler i alle medlemslandene, men der risiko for, at implementeringen kommer til at variere. Man kan måske forstille forskellige krav til den information, som skal gives i forbindelse med man beder om samtykke.
Hvornår træder reglerne i kraft?
Regler skal være i kraft senest den 25. maj 2011.
Desværre kom de danske myndigheder meget sent ud af startblokken, og vi blev først i sidste uge bekendt med udkastet til den nye lovtekst. Lovforslaget er i høring frem til 1. april, hvorefter det kommer til at gå stærkt.
Har du nogle gode råd til de danske virksomheder?
Man kan med fordel allerede nu gennemgå sin hjemmeside for at afklare om man får et problem. Og hvis man anvender cookies kan søge at afdække deres formål og nødvendigheden heraf. Herefter kan man overveje om det er muligt at opnå samme funktionalitet på anden vis end ved brug af cookies.
Herefter bør man tage en drøftelse med sin rådgiver om hvordan man bedst sikrer overholdelse af de nye regler.
Her vil det være en god ide at skele lidt til It-sikkerhedskomiteens anbefalinger, som blev præsenteret i sidste uge. Udkastet til de nye regler kan ses på IT- og Telestyrelsens hjemmeside
I billedet ses et eksempel på en accept boks som man kan blive mødt med fremover:
- 1
- 2




