Webanalyse



Omniture Sitecatalyst 15 – nu med live segmentering

Skrevet af

Den næste version af Omniture Sitecatalyst er på trapperne – nemlig version 15. Spørgsmålet er altid med nye versioner om der er tale om nogle mindre justeringer eller om der virkeligt er tale om noget nyt. For os der følger Omniture regelmæssigt er det denne gang 110% sikkert, at der er tale om næste generation af analysesystemet.

Hvad kommer der så med version 15? Først og fremmest bliver der mulighed for live segmentering, som kommer til at give nye muligheder for brugeradfærdsanalyser.

I denne video giver Adobe en preview af nogle af nye features. Spol frem til ca. 1:45 min for at se hvordan segmenteringen kommer til at foregå:



I den nærmeste tid vil vi se nærmere på flere at de nye features. Der er endnu ikke en endelig release dato for version 15, men et forsigtigt gæt er en gang efter påske, som macther det tidpunkt hvor de tidligere har frigivet nye versioner.

Adobe SearchCenter – optimer SEM med data fra organisk search

Skrevet af

Adobe SearchCenter+ kom forleden med nyheden om, at det fremover vil være muligt at se sit investeringafkast fra organisk søg og SEM i samme interface. Den nye integration gør det nemmere for brugeren, at udarbejdeog teste search marketing strategier for både organiske søg (SEO) og SEM.

De nye funktioner er udarbejdet i samarbejde med Conductor’s Searchlight Platform, og er en tovejs integration hvor SearchCenter+ modtager organisk search data og Conductor analytics data. Integrationen mellem Adobe SearchCenter+ og Conductor skabes via Genesis, som automatiserer integrationen mellem de to teknologier. Der køres beta test i øjeblikket, så vi må vente lidt før vi kan få glæde af de nye muligheder.

Kort fortalt giver den nye integration os mulighed for at monitorere og sammenligne søgeords placeringer, konkurrencen, og ROI på tværs af både organisk og SEM. Det bedste ved de nye funktioner er dog muligheden for at sætte SearchCenter+ til automatisk at ændre CPC bud, baseret på hvordan termerne klarer sig i de organiske søgeresultater eller ud fra forandringerne i konkurrenternes organiske performance.

De vigtigste funktioner ved den nye integration:

- Automatisk justering af CPC bud udfra termernes organiske performance

- Mulighed for at ændre CPC bud baseret på ROI fra både SEO og SEM.

- Måler PPC og SEO søgeordsplaceringer, onsite engagement og konverteringer i et og samme interface.

- Gør det nemmere at dokumentere ROI fra investeringer i SEO og SEM.

Nu er der iPad besøg på danske websites

Skrevet af

Apples iPad kom på gaden i USA i lørdags. Selvom den først ventes til salg i Danmark til sommer er der, ganske som med iPhonen, entutiaster, der allerede har fået den og begyndt at bruge den.

Således er de første besøg er begyndt at tikke ind på danske websites. Hvis du selv vil tjekke om der er besøg på dit website fra en iPad kan du gøre det på denne måde:

Google Analytics: Gå ind under Besøgende >vælg derefter  Mobile > tilsidst Mobileenheder.
Omniture Site Catalyst: Vælg Mobile > vælg Devices

TIP: Omniture+Twitter – Hvad siger de om dit brand?

Skrevet af

Hvad siger de om dit brand på Twitter? Hvad siger de om dine konkurrenter?

Twitter får flere og flere bruger og aktiviteterne har indflydelse på din virksomheds omdømme – herunder indgår Twitter indlæggene i Googles søgeresultater.

Hvis I allerede har Omniture Sitecatalyst inde i virksomheden er det muligt at integrere Twitter resultater i Omniture Site Catalyst. Det giver en masse fordele og er en nem måde at monitore Twitter-aktiviteterne – helt ned til time for time.

Integrationen giver bl.a. mulighed for:

  • At se antal Twitter kommentarer omkring virksomheden hen over tid
  • At se kommentarerne for din virksomhed
  • At se hvilke forfattere der har mest indflydelse på Twitter for din virksomhed
  • At følge konkurrenterne eller se hvad der sker med konkrete produkter
  • Automatisk udsendelse af rapporter til fx. Kommunikationsafdelingen, herunder alerts hvis der sker noget ekstraordinært.

Har I iøvrigt også aktiviteter på Facebook er det også muligt at integrere det med Omniture Sitecatalyst således I kan følge brugen og optimere jeres aktiviteter.

eCapacity indlæg på årets Omniture seminar

Skrevet af

Torsdag den 26.november afholdes årets danske (og norske) Omniture seminar under titlen “You’ve got the data, so why don’t you use it?”.

eCapacity har 2 oplæg på dagen. “Online marketing analytics: Reduce spend or get more conversions” samt “Customer Service as a conversion”.

På hele seminaret vil der desuden være fokus på udnytte Omnitures services til at optimere online marketing og konvertering på websitet – hør bla. mere om Searchenter, Test & Target og Site Search.

Arrangementet finder sted på The Radisson SAS Scandinavia Hotel

Læs mere om seminaret og tilmelding (gratis)

Tysk powerpoint speak og et kig gennem vinduet til web KPIer

Skrevet af

I går løb Web Analytics Wednesday (WAW) igen af stablen i DSBs lokaler ved Østerport i København.

Arrangementet bliver et større og større tilløbsstykke – i går var der således ca. 50 deltagere.

Har du tidligere deltagtet ved WAW ved du, at arrangementet er en kombination af faglige indlæg og netværk.

Første indlæg i går var fra Webtrekk - der er et tysk Firma, der sælger et Webanalyse system. Desværre var de ikke selv tilstede, men havde i stedet sendt en 20 min. Powerpoint med tilhørende speak (på engelsk). Det var en noget speciel oplevelse, men ser vi bort fra fremførelsen, fik Webtrekk vist, at de har et interessant produkt, som vil konkurrere med fx. Omniture og Webtrends. Det lader til, at Webtrekk har en interesse i at komme ind i Skandinavien (Webtrekk var således også sponsor på en WAW i Sverige for nyligt), uden at jeg dog har hørt, at de har en egenligt fysisk tilstedeværelse – hvilket powerpoint fremførelsen også vidnede om. Med mindre de har planer om at have folk på plads i Danmark tror jeg, at de vil få det svært som betaltbart værktøj.

Ivan Bager til WAW

Ivan Bager til WAW

Dagens andet indlæg kom fra Ivan Bager fra Velux. Han holdt en fin præsentation om vigtigheden af at have forretningsrettede Web KPier. Han delte ud af sin praktiske erfaring fra Velux, der har webaktiviteter i mange lande. En af hans pointer omkring at få mappet alle kørende og kommende webaktiviter til KPIerne, vandt synlig genklang i salen og var et godt praktisk værktøj. Til slut i oplægget brugte han også lidt tid på at kommentere på resultaterne af den undersøgelse vi lavede tidligere på året omkring danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer – herunder at det er overraskende at hele 17% ikke bruger noget værktøj.

Aftenen sluttede med lidt mad og snak på gangene.

Adobe køber Omniture

Skrevet af

I nat dansk tid kom meldingen om, at Adobe køber Omniture. I sig selv var det ikke en overraskelse at Omniture blev solgt, men at det blev til Adobe var der ikke mange der havde spekuleret i. Tidligere er bl.a. Microsoft, Oracle og SAP blevet nævnt som mulige aftagere.

Fra morgenstuden er der endnu ikke meget nyt fra det Nordiske Omniture kontor omkring, hvad det kommer til a betyde. De kunder vi har talt med stiller sig også afventende overfor, hvad vi kan forvente af opkøbet.

Én ting mener jeg dog, at man som kunde allerede nu kan se som positivt ved købet er, at Omniture får konsolideret sin finansielle situation. Der er en ingen tvivl om, at Omniture har den pt. førende analyse platform, når man se på hele paletten fra Sitecatalyst, Searchcenter, Test & Target til Survey mv. og den styrke der ligger i, at tingene er integreret på tværs. Det betyder selvfølgelig også at flere og flere kunder bruger mange Omniture tjenester og derfor ikke kun økonomisk betaler for produkterne, men også investerer i teknologi-implementering og intern uddannelse og brug. Derfor kan man som kunde kun være interesseret i at Omniture nu har en endnu større virksomhed i ryggen, når de services man bruger er et centralt element i online strategien.

Se Omnitures omtale af salget eller Adobes omtale af købet

Analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer

Skrevet af

Vi har foretaget en analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer på deres websites.

Analysen omfatter de 500 websites, som danskerne har besøgt mest. Heraf er de 362 danske websites, og det er disse 362, der er belyst i denne rapport. De websites, der indgår i analysen, er udvalgt ud fra Foreningen af Danske Internet Mediers (FDIM’s) Top500-liste over de websites danskerne besøger mest.

Vi mener, at analysen er vigtig for at kunne følge udviklingen i brugen af webanalyse i Danmark. Efter vores overbevisning er effektiv brug af webanalyse en af grundstenene i at få succes med sine online initiativer.

Analysen viser bl.a. at hovedparten af de analyserede websites i dag anvender webtrackingværktøjer. Således bruger 83%  af de undersøgte websites mindst ét webtrackingværktøj.

De mest anvendte webtrackingværktøjer er:

* Google Analytics (45%)
* Gemius (21%)
* Omniture (16%)

Google Analytics, der er et gratis webtrackingværktøj, er således langt mere udbredt end både Gemius og Omniture.

Desuden er det 36% af de undersøgte websites, der anvender mere end ét webtrackingværktøj. Dermed spreder virksomheden sit fokus over flere værktøjer i stedet for at fokusere sin analyseindsats på ét værktøj og dermed få mest muligt ud af analyseindssatsen – det gør sig bla. gældende for ehandelwebsites.

Analysen viser også, at der en større tendens til at bruge gratis trackingværktøjer på offentlige websites end på private. Desuden bruger 19% af de offentlige websites ingen værktøjer, mens det drejer sig om 9% af de Private.

Hvis du vil have en kopi af hele analysen er du velkommen til at kontakte os.

Omniture Summit i London

Skrevet af

Vi deltager selvfølgelig på det kommende Omniture Summit i London den 21 april.

De seneste år har der ligeledes været et summit i København som dækkede Skandinavien, men i år foregår det udelukkende i London.

Programmet er delt op i 5 spor og ser yderst interessant og intenst ud. Faktisk kunne jeg godt have ønsket mig, at de havde delt programmet ud over flere dage, da der er meget som har interesse.