eCapacity er udnævnt til Gazelle virksomhed 2012Dagbladet Børsen har siden 1995 uddelt Gazelle-prisen til vækst-eliten blandt danske virksomheder. eCapacity er netop blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed i 2012, og dermed en af de virksomheder der igennem de seneste 4 år har trodset krisen og skabt vækst i omsætningen hvert år.

Årsagen til eCapacity’s vækst, skyldes primært den skarpe fokus vi har på at holde os indenfor vores spidskompetencer. At skabe vækst for vore kunders digitale forretning, ved at udvikle stærke digitale kanal strategier og ved at skabe forretningsoptimeringer igennem analyse og en data drevet optimering af online forretningen.

Vi har i dag et team med nogle af de mest erfarende online folk, der bl.a. kommer med en ballast fra at have ledet nogle af de største digitale forretninger i Danmark – fra TDC til Danmarks Radio. Det er hovedårsagen til at mere end 65 virksomheder i Danmark og central Europa, de seneste 2 år har valgt at anvende eCapacity som deres online forretningsrådgiver. Vi har i dag har mere end 50% af omsætningen blandt de danske Top100 virksomheder og kunder i 9 europæiske lande.

Vi er naturligvis rigtig stolte over udnævnelsen.

De bedste danske vækstvirksomheder bliver hvert år udnævnt af Dagbladet Børsen på baggrund af en uvildig undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut, som bl.a. ser nærmere på virksomhedernes vækst gennem de sidste 4 regnskaber.