Skal man på nettet i Grønland sker det via satellit - den periode er nu snart slut. Der er nemlig blevet lagt et søkabel, som for første gang sikrer fast internetforbindelse til Grønland og dermed langt højere hastigheder.

I den anledning var der i uge 34 en konference i Nuuk, der satte fokus på de muligheder som det kommer til at give Grønland indenfor erhverv, sundhed, offentlig administration mv.

eCapacitys direktør Per Rasmussen var inviteret for at tale om de muligher det giver grønlandske virksomheder for udnytte aspekterne i e-handel. Én af de idéer, der fik opbakning, var at etablere en fælles grønlandsk portal, hvor mindre og mellemstore virksomheder kan afsætte grønlandske produkter til verdensmarkedet. Konceptet blev bl.a. nævnt i KNR og i radioen (midt i indslaget).