Metode
eCapacity arbejder struktureret, når den digital strategi skal udvikles og et udviklingsforløb vil typisk indeholde følgende elementer:
Analyse af den nuværende situation
Med eCapacitys 5C model dannes et overblik over virksomhedens nuværende situation, ved at analysere på kunder, konkurrenter, kanaler, kontrolsystemer og virksomhedens øvrige interne forhold. I arbejdet med online strategien tages der højde for alle relevante aspekter som produkter, prissætning, distribution, intern organisation, teknik og marketing. I strategiarbejdet inddrager vi relevante analyser af markedsudviklingen, kendskab til brugen af de digitale medier og kundernes adfærd mellem online- og offlinekanaler, og vi foretager benchmarking af best-in-class online løsninger.
Mål og vision
Med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder den nuværende situation giver, identificeres og kvalificeres strategiske potentialer indenfor både e-handel, kundeservice og online media i en kombination af systematisk analyse og inddragelse af erfaringer fra andre brancher og nye digitale forretningsmodeller.
Strategiske initiativer
Den digitale strategi udmøntes i en række konkrete strategiske initiativer og projekter planlægges og prioriteres hen over planperioden (typisk 3 år), således at arbejdet bliver konkret og kan realiseres umiddelbart efter beslutningen. Ud over tekniske og kommercielle ændringer, rådgiver eCapacity også om organisering i online kanalen, hvor vi trækker på mange års ledelseserfaringer fra de største danske e-handelssites. Det betyder, at vi kan rådgive om hvilke kompetencer der skal være til stede i online kanalen, hvordan samarbejdet mellem forskellige salgskanaler skal drives og hvordan onlineafdelingen skaber de bedste tværgående resultater i samarbejde med resten af virksomheden.
Dokumenteret værdiskabelse
Værdien af strategien dokumenteres ved at ændringerne fra den nye strategi kvantificeres og indlægges i en samlet business case, hvor investeringer, kanaldriftsomkostninger, procesbesparelser, mersalg med videre dokumenteres, så at værdien ved at realisere strategien synliggøres, og ikke mindst at der løbende kan følges op på at de økonomiske resultater realiseres.