I flere år har der været talt om de digitale bøgers komme og de apparater (i mangel af bedre ord),  der skal supportere det.

Bor man i USA har man i nogen tid kunne købe, hvad der er blevet udråbt til det første seriøse bud på en god e-bogslæser, nemlig Amazons Kindle.

Brugeroplevelsen:

Endnu sælger Amazon den ikke uden for USA, men vi har et Kindle eksemplar og kan sige, at den til fulde lever op til anmeldelserne. Efter gangske kort tid tænker man på ingen måde over, at det skulle være anderledes end at læse i en fysisk bog.

For det første er skærmen utrolig god at læse på. Man bliver ikke træt i øjnene, som man ellers gør når man skal læse på en skræm. Kindlen er ganske tynd og det er således nemmere læse en 1200 sider Kenn Follett bog på Kindlen end at skulle sidde med en 7 centimeters mursten. Batteritiden er forbilledelig og kan række til rigtig mange timers læsning.

Desuden kommer alle Kindler med et gratis Wireless abonnement (fungerer dog ikke i Danmark), så man kan købe Kindle bøger direkte uden at skulle bruge en PC.

Nye forretningsmodeller:

Ud over den umiddelbare begejstring for ny teknologi er der flere interessante perspektiver ved Amazons Kindle som kan komme til at påvirke vores mediaforbrug og de tilhørende forretningsmodeller.

Amazon har på samme måde som Apple iTunes indført sit eget økøsystem, hvor kun Kindle bøger købt hos Amazon kan bruges (mod et mindre fee kan man få konverteret fx. PDF dokumenter til det særlige Kindle format).

Desuden har Amazon lavet sig eget forlag som laver aftaler med forfattere og som vil udgive Kindlebøger.

Flere amerikanske aviser har også fundet vej til Kindle butikken. Således kan man tegne et abonnement på New York Times og få den leveret trådløst (i USA) hver nat til sin Kindle.

For aviserne kan det betyde flere ting. Lavere distributionsomkostninger, men også afhængighed af Amazon. En afhængighed der kan mindre om teleselskabernes afhængighed af mobilproducenternes. Således eksperimenteres der lige nu med, at man får en Kindle til nedsat pris, hvis man køber et abonnement på en af aviserne – rabatten betalt af avisen.

Endnu tillader Amazon ikke reklamer i de aviser, der vises på Kindle – (ja, det vil Amazon bestemme). Det kommenende reklameformat er endnu ikke fastlagt, men der er spekuleres selvfølgelig i nogle interaktive formater som kan give annoncørerne, og forhåbentligt også brugerne, nogle bedre muligheder end på traditionelt print.

Med Kindlen kaster Amazon sig ud i konkurrencen med de traditionelle forlag både som gatekeeper og som eget forlag. De tilbyder avisene ny distribution, men vil samtidig beslutte reklameformaterne.

På længere sigt vil udbredelsen af Kindle lignende apparater ændre vores media forbrug (og stuer – hvad skal der nu stå i bogreolen) og det økosystem der i mange år har eksisteret mellem forlag og forfattere.

Update: Amazon har offentliggjort at Kindlen nu kan købes og bruges i Danmark fra midten af oktober. Der medfølger bl.a. et 3G abonnement. Læs mere hos Amazon