Webanalyse



Nu er der iPad besøg på danske websites

Skrevet af

Apples iPad kom på gaden i USA i lørdags. Selvom den først ventes til salg i Danmark til sommer er der, ganske som med iPhonen, entutiaster, der allerede har fået den og begyndt at bruge den.

Således er de første besøg er begyndt at tikke ind på danske websites. Hvis du selv vil tjekke om der er besøg på dit website fra en iPad kan du gøre det på denne måde:

Google Analytics: Gå ind under Besøgende >vælg derefter  Mobile > tilsidst Mobileenheder.
Omniture Site Catalyst: Vælg Mobile > vælg Devices

Nye forventninger til marketingafdelingen

Skrevet af

I nogle virksomheder er det allerede en del af kulturen andre steder kommer det helt sikkert på dagsordnen over de næste 12-18 måneder. Nemlig at marketingafdelingen skal være en endnu tættere del af kerneforretningen.

Det betyder bl.a. at der skal arbejdes målrettet med at optimere marketingkroner således, at virksomheden får mest mulig ud af investeringen i marketingaktiviteterne.

Vi kan allerede nu se, at det betyder, at der i marketingafdelingerne kommer nye profiler ind – dem med Excelarket, der kan sikre at fokus på kerneforretningen holdes og at den forretningskritiske information holdes internt og ikke kun hos marketingafdelingens samarbejdspartnere.  Marketing intelligence bliver med andre ord en ny intern deciplin.

Det nye paradigme kommer til at ændre tingene på mange fronter i marketingafdelingen: kulturen, tilgang af nye profiler, relation til samarbejdspartnere, implementering af analysesystemer etc.

For online marketing delen stiller det krav til, at marketingfolkene har detaljeret indsigt i performance for de enkelte tiltag og medier og optimerer efter det. Det vil fx. helt sikkert også betyde, at SEO som deciplin vil komme højere op på dagsordenen, da ROI typisk er meget højere end for nogen anden online marketing diciplin. SEO er også meget sværere at arbejde med fordi det i høj grad kræver arbejde internt i organisationen med at optimere kode på websitet, anderledes indhold etc. – altså initiativer der kræver interne ressourcer fremfor den traditionelle måde som mange arbejde på – nemlig at få mediabureauet til at købe medieplads.

Hvad kommer det nye paradigme til at betyde for jer?

TIP: Omniture+Twitter – Hvad siger de om dit brand?

Skrevet af

Hvad siger de om dit brand på Twitter? Hvad siger de om dine konkurrenter?

Twitter får flere og flere bruger og aktiviteterne har indflydelse på din virksomheds omdømme – herunder indgår Twitter indlæggene i Googles søgeresultater.

Hvis I allerede har Omniture Sitecatalyst inde i virksomheden er det muligt at integrere Twitter resultater i Omniture Site Catalyst. Det giver en masse fordele og er en nem måde at monitore Twitter-aktiviteterne – helt ned til time for time.

Integrationen giver bl.a. mulighed for:

  • At se antal Twitter kommentarer omkring virksomheden hen over tid
  • At se kommentarerne for din virksomhed
  • At se hvilke forfattere der har mest indflydelse på Twitter for din virksomhed
  • At følge konkurrenterne eller se hvad der sker med konkrete produkter
  • Automatisk udsendelse af rapporter til fx. Kommunikationsafdelingen, herunder alerts hvis der sker noget ekstraordinært.

Har I iøvrigt også aktiviteter på Facebook er det også muligt at integrere det med Omniture Sitecatalyst således I kan følge brugen og optimere jeres aktiviteter.

Search Engine Marketing 3.0

Skrevet af

Der kan med fordel benyttes en ny metode til at få succes med Search Engine Marketing (SEM) – faktisk kan man tale om et paradigmeskifte.

For at forstå det nye paradigme kan man med fordel starte med at se på SEM i et historisk perspektiv.

SEM 1.0:
I perioden inden Google blev annnoncekronerne brugt på søgemanskiner som Jubii og Yahoo, der var store manuelt opbyggede indeks med links til virksomheder og tjenester. Hos Jubii betalte man bl.a. for at få fremhævet sine links med fed eller flyttet sin tekst op i resultaterne.

Optimeringsmulighederne bestod primært i at skrive så god en link tekst og beskrivelse som muligt.

SEM 2.0:
Google revolutionerede SEM – nærmere introduktion ikke nødvendig.

Optimering sker i dag typisk ved, at der måles på at få så mange salg/lead mv. til lavest mulig pris (cost per akkvisation = CPA). Praktisk sker optimering ved manuelt at vælge søgeord,  sætte niveauer for clickpriser og annoncetekster.

Som SEM er blevet mere og mere udbredt er prisen for et salg/lead steget i de fleste brancher og SEM er blevet en betydeligt post på langt de fleste virksomheders marketingbudget.

Hvad er SEM 3.0?
SEM 3.0 skal benyttes for at sikre en bedre CPA end det er muligt i dag, hvor optimering af SEM sker manuelt.

Kort sagt består af SEM 3.0 to ting:

(1) Avancerede og automatiske budstrategier samt vedligehold

(2) Optimering af SEM på baggrund af forretnings KPIer

SEM 3.0 kræver at man bruger et bidmanagementsystem, der er tæt integreret med webanalysystemet. Det kan bl.a. være Ad Director fra Web Trends eller SearchCenter fra Omniture.

Ved at integrere med webanalysesystemet opnår man bl.a. at kunne optimere sine SEM kampagner på baggrund af de informationer man samler op i webanalysesystemet.

Det gør det muligt at lave en ny type budstrategier der bl.a. bygger på omsætning, dækningsbidrag eller andre informationer fra webanalyse systemer.

Eksempelvis kan man lave en budstrategi, der tilsiger at så længe man har et dækningsbidrag på 200 kr. for hver gang man bruger 100 kr.  på annoncer, er der ingen grænse for hvor meget man vil betale for et klik på søgemaskinen – dog maks. fx. 10 kr.

- Det et kan også være, at man vil lave en budregel, der de-aktiverer søgeord med en boucerate på over 50% og ROI under 100%.

Mulighederne for at lave budstrategier er mange og vil afhænge af virksomheden, branchen mv.

Fordelen ved den nye type SEM er at alle ting kan eksekveres automatisk således at nye bud og justeringer til kampagnen faktisk sker, mens talene ændrer sig og ikke først når kampagnen manuelt evalueres. Bidmanagementsystemerne benytter sig nemlig automatisk af reglerne når det er relevant.

Desuden er det muligt at lave budstrategier, som det ikke kan lade sig gøre at lave, når man behandler alt SEM manuelt.

Det gør det også meget nemmere at have kampagner på tværs af søgemaskiner. Det skyldes, at man kun opretter og vedligeholder ord, bud og annoncer én gang  for at annoncere på Google, Yahoo, Bing mv. – det sparer tid.

Virker det?
Det korte svar er ja! Vi har bl.a. erfaring fra projekter, hvor virksomheden har fået 50% flere salg for samme marketingkroner. – Eller at virksomheden har sparet 10% på sit SEM budget samtidigt med, at der er skabt 25% flere leads.

eCapacity indlæg på årets Omniture seminar

Skrevet af

Torsdag den 26.november afholdes årets danske (og norske) Omniture seminar under titlen “You’ve got the data, so why don’t you use it?”.

eCapacity har 2 oplæg på dagen. “Online marketing analytics: Reduce spend or get more conversions” samt “Customer Service as a conversion”.

På hele seminaret vil der desuden være fokus på udnytte Omnitures services til at optimere online marketing og konvertering på websitet – hør bla. mere om Searchenter, Test & Target og Site Search.

Arrangementet finder sted på The Radisson SAS Scandinavia Hotel

Læs mere om seminaret og tilmelding (gratis)

Tysk powerpoint speak og et kig gennem vinduet til web KPIer

Skrevet af

I går løb Web Analytics Wednesday (WAW) igen af stablen i DSBs lokaler ved Østerport i København.

Arrangementet bliver et større og større tilløbsstykke – i går var der således ca. 50 deltagere.

Har du tidligere deltagtet ved WAW ved du, at arrangementet er en kombination af faglige indlæg og netværk.

Første indlæg i går var fra Webtrekk - der er et tysk Firma, der sælger et Webanalyse system. Desværre var de ikke selv tilstede, men havde i stedet sendt en 20 min. Powerpoint med tilhørende speak (på engelsk). Det var en noget speciel oplevelse, men ser vi bort fra fremførelsen, fik Webtrekk vist, at de har et interessant produkt, som vil konkurrere med fx. Omniture og Webtrends. Det lader til, at Webtrekk har en interesse i at komme ind i Skandinavien (Webtrekk var således også sponsor på en WAW i Sverige for nyligt), uden at jeg dog har hørt, at de har en egenligt fysisk tilstedeværelse – hvilket powerpoint fremførelsen også vidnede om. Med mindre de har planer om at have folk på plads i Danmark tror jeg, at de vil få det svært som betaltbart værktøj.

Ivan Bager til WAW

Ivan Bager til WAW

Dagens andet indlæg kom fra Ivan Bager fra Velux. Han holdt en fin præsentation om vigtigheden af at have forretningsrettede Web KPier. Han delte ud af sin praktiske erfaring fra Velux, der har webaktiviteter i mange lande. En af hans pointer omkring at få mappet alle kørende og kommende webaktiviter til KPIerne, vandt synlig genklang i salen og var et godt praktisk værktøj. Til slut i oplægget brugte han også lidt tid på at kommentere på resultaterne af den undersøgelse vi lavede tidligere på året omkring danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer – herunder at det er overraskende at hele 17% ikke bruger noget værktøj.

Aftenen sluttede med lidt mad og snak på gangene.

Adobe køber Omniture

Skrevet af

I nat dansk tid kom meldingen om, at Adobe køber Omniture. I sig selv var det ikke en overraskelse at Omniture blev solgt, men at det blev til Adobe var der ikke mange der havde spekuleret i. Tidligere er bl.a. Microsoft, Oracle og SAP blevet nævnt som mulige aftagere.

Fra morgenstuden er der endnu ikke meget nyt fra det Nordiske Omniture kontor omkring, hvad det kommer til a betyde. De kunder vi har talt med stiller sig også afventende overfor, hvad vi kan forvente af opkøbet.

Én ting mener jeg dog, at man som kunde allerede nu kan se som positivt ved købet er, at Omniture får konsolideret sin finansielle situation. Der er en ingen tvivl om, at Omniture har den pt. førende analyse platform, når man se på hele paletten fra Sitecatalyst, Searchcenter, Test & Target til Survey mv. og den styrke der ligger i, at tingene er integreret på tværs. Det betyder selvfølgelig også at flere og flere kunder bruger mange Omniture tjenester og derfor ikke kun økonomisk betaler for produkterne, men også investerer i teknologi-implementering og intern uddannelse og brug. Derfor kan man som kunde kun være interesseret i at Omniture nu har en endnu større virksomhed i ryggen, når de services man bruger er et centralt element i online strategien.

Se Omnitures omtale af salget eller Adobes omtale af købet

Analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer

Skrevet af

Vi har foretaget en analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer på deres websites.

Analysen omfatter de 500 websites, som danskerne har besøgt mest. Heraf er de 362 danske websites, og det er disse 362, der er belyst i denne rapport. De websites, der indgår i analysen, er udvalgt ud fra Foreningen af Danske Internet Mediers (FDIM’s) Top500-liste over de websites danskerne besøger mest.

Vi mener, at analysen er vigtig for at kunne følge udviklingen i brugen af webanalyse i Danmark. Efter vores overbevisning er effektiv brug af webanalyse en af grundstenene i at få succes med sine online initiativer.

Analysen viser bl.a. at hovedparten af de analyserede websites i dag anvender webtrackingværktøjer. Således bruger 83%  af de undersøgte websites mindst ét webtrackingværktøj.

De mest anvendte webtrackingværktøjer er:

* Google Analytics (45%)
* Gemius (21%)
* Omniture (16%)

Google Analytics, der er et gratis webtrackingværktøj, er således langt mere udbredt end både Gemius og Omniture.

Desuden er det 36% af de undersøgte websites, der anvender mere end ét webtrackingværktøj. Dermed spreder virksomheden sit fokus over flere værktøjer i stedet for at fokusere sin analyseindsats på ét værktøj og dermed få mest muligt ud af analyseindssatsen – det gør sig bla. gældende for ehandelwebsites.

Analysen viser også, at der en større tendens til at bruge gratis trackingværktøjer på offentlige websites end på private. Desuden bruger 19% af de offentlige websites ingen værktøjer, mens det drejer sig om 9% af de Private.

Hvis du vil have en kopi af hele analysen er du velkommen til at kontakte os.

Omniture Summit i London

Skrevet af

Vi deltager selvfølgelig på det kommende Omniture Summit i London den 21 april.

De seneste år har der ligeledes været et summit i København som dækkede Skandinavien, men i år foregår det udelukkende i London.

Programmet er delt op i 5 spor og ser yderst interessant og intenst ud. Faktisk kunne jeg godt have ønsket mig, at de havde delt programmet ud over flere dage, da der er meget som har interesse.