TIP: Omniture+Twitter – Hvad siger de om dit brand?
Published by Morten Busk on december 8th, 2009
Hvad siger de om dit brand på Twitter? Hvad siger de om dine konkurrenter?
Twitter får flere og flere bruger og aktiviteterne har indflydelse på din virksomheds omdømme – herunder indgår Twitter indlæggene i Googles søgeresultater.

Hvis I allerede har Omniture Sitecatalyst inde i virksomheden er det muligt at integrere Twitter resultater i Omniture Site Catalyst. Det giver en masse fordele og er en nem måde at monitore Twitter-aktiviteterne – helt ned til time for time.
Integrationen giver bl.a. mulighed for:
- At se antal Twitter kommentarer omkring virksomheden hen over tid
- At se kommentarerne for din virksomhed
- At se hvilke forfattere der har mest indflydelse på Twitter for din virksomhed
- At følge konkurrenterne eller se hvad der sker med konkrete produkter
- Automatisk udsendelse af rapporter til fx. Kommunikationsafdelingen, herunder alerts hvis der sker noget ekstraordinært.
Har I iøvrigt også aktiviteter på Facebook er det også muligt at integrere det med Omniture Sitecatalyst således I kan følge brugen og optimere jeres aktiviteter.



