For ti år siden startede Per Rasmussen og Morten Busk eCapacity. I dag har vi kontorer i København, Århus og London. Det fejrer vi her fra morgenstunden – og fra 15-18 slår vi dørene op til en hyggelig reception med godt netværk, lidt mad og vin og sprøde lounge jazz-toner. Alle venner af huset er velkomne.

1. september, 2017. eCapacity kom flyvende fra start, da vi startede som digitalt rådgivningshus 1. september 2007. ”Allerede fra dag 1 var ordrebogen fuld” husker Per Rasmussen, vores direktør, om starten. Det var Telmore, der var eCapacitys første første kunde, og de er siden blev fulgt af en lang række både danske og internationale virksomheder – Codan til Pandora og fra Københavns Lufthavn til den engelske TV-station Sky. En udvikling der er blevet fulgt op med åbning af kontorer i både Århus og London også. På billedet herunder, der lige er taget, kan du se os alle sammen samlet i anledning af den runde dag.

Hele eCapacity holdet samlet i dagens glade anledning.

Vi fejrer den tredje bølge

Vi er virkeligt stolte af nu i 10 år at have hjulpet dansk erhvervsliv videre i den digitale omstilling. Og vi fornemmer klart det stemningsskifte, der har været omkring det digitale i perioden. Som Per Rasmussen selv udtrykker det:

”Når jeg ser tilbage på udviklingen er det slående, at det digitale nu fylder så meget, at det for mange er her i de digitale – ikke fysiske – kanaler forretningsmulighederne primært skabes. Det er en ny rollefordeling og jeg tror faktisk, den indvarsler en tredje bølge inden for digital forretning.”

”Den tredje bølge” stikker blandt andet hovedet frem når du ser på, hvor stor en del af kundens research og købsbeslutninger der i  dag sker digitalt uddyber Per Rasmussen. Selvom det fysiske salg for de fleste virksomheder stadig det største, er det drevet af en digital understrøm. ”Der er simpelthen et stort skyggeland, hvor det digitale spiller en langt større rolle, end de fleste forestiller sig”.

Kom til reception i eftermiddag

I eftermiddag slår vi dørene op for forretningsforbindelser, tidligere kolleger og alle andre venner af huset. Vi stiller op med godt netværk, lidt mad og vin og sprøde lounge jazz-toner fra dagens husorkester. Det er fra kl. 15-18 på adressen Sjæleboderne 4 i Kbh. K festivitassen går løs.