Er du én af dem, der har ligget søvnløs over sommerferien, grundet opdateringerne til ITP der kom i foråret, så er der godt nyt. Hvis du ikke ved, hvad ITP er, så får du lige en hurtig historie lektion her.

ITP står for Intelligent Tracking Prevention og er en funktion i Apple’s Safari browser, der skal sikre, at de beskytter deres brugeres privatliv. Så kort sagt, så er ITP med til at begrænse, hvor meget data der kan samles op om brugeren via cookies.

ITP blev lanceret i 2017 og har siden haft flere opdateringer. Indtil omkring april måned, hvor version 2.1 blev lanceret, har ITP primært været fokuseret omkring opsamling af data via 3. parts cookies og har derfor ikke haft den helt store betydning for hverken Adobe Analytics eller Google Analytics. Det ændrede sig med version 2.1, da Apple her begyndte at adressere 1. parts cookies – helt konkret betyder det, at 1. parts cookies der bliver sat via browseren får begrænset deres levetid til 7 dage.

Med andre ord, hvis brugeren ikke kommer tilbage til sitet i løbet af 7 dage, så bliver cookie’en altså slettet. Når den besøgende så kommer tilbage på dag 8, vil han/hun altså blive betragtet som en helt ny besøgende. Det kan derfor have store konsekvenser for din data og din daglige rapportering.

Vi har samlet al information om ITP i en Whitepaper, samt hvad du kan/bør gøre med din Adobe Analytics implementering, så du sikrer at du ikke bliver berørt.

Du kan downloade whitepaper’et gratis lige her