Artiklen er første gang vist på ehandelsprisen.dk

Af Per Rasmussen, Direktør i eCapacity og bestyrelsesmedlem i FDIH

En tendens for 2008 vil være langt større fokus på ROI (return on investment) af online marketing aktiviteterne. Hvorfor det?

De seneste par år har der været voldsom vækst i de danske virksomheders brug af online marketing, der nu har slået sig fast som en af de største reklamegrupper. Væksten ser ud til at fortsætte i 2008. Det betyder naturligvis at mange virksomheder har allokeret langt større andel af budgettet til online marketing. Online marketing kommer derfor også mere i fokus i hele organisationen og der kommer dermed også større opmærksomhed og højere krav til ”return on” marketing investeringen.

Hvor det tidligere var helt naturligt at vurdere online marketing aktiviteterne på evnen til at generere trafik til websitet, ser vi i eCapacity en klar tendens til, at der i år vil være mange flere, der også stiller skarpt på effektiviteten af de mange besøgende, når de kommer ind på sitet. Altså er vi i stand til at udnytte de besøg vi betaler for at få på web sitet?

– Simpliceret kan man sige, at ROI skal kunne måles ved alle online marketing aktiviteterne. ROI kan f.eks. måles  som prisen for at få et salg via en online marketingaktivitet. Betales der f.eks. i gennemsnit 4 kr. for et klik på en bannerkampagne og 1% ender med at købe et produkt er ROI for aktiviteten 400 kr.

Med stigende omkostninger ved online marketing ser vi, at ROI målinger bliver langt mere systematiseret og måles for alle aktiviteter (fra salg, lead og permission opsamling osv.), bliver sammenlignet og optimeret.

Specielt Google har vist markedet, at det er langt mere effektivt at vise målrettede reklamer, og det har drevet optimering og targeting af online marketing aktiviteterne. Så nu er næste skridt optimering af effekten af de besøgende, når den potentielle kunde rammer sitet. Den  forventning der stilles i banneret eller i søgekampagnen følges op på sitet, så sitet holder fast i i kunden og sikre så høj konvertering som muligt. Nogle websites er allerede i dag gode til at arbejde med landigpages og 2008 vil derfor også  være året, hvor flere vil gå skridtet videre og eksperimentere med behavioral targeting, hvor indhold eksempelvis automatisk vises til kunden alt efter hvilken kilde den besøgende kommer fra.

Læs om de services vi tilbyder eller kontakt os for at høre hvordan vi kan hælpe