Internet



Mobil strategi – så er det nu!

Skrevet af

Hos Rue La La kommer mere end 50% af salget fra mobil bruger, Amerikanerne anvender mere tid på Facebook via mobilen end via websitet osv. Væksten går så stærkt at mange virksomheder ikke har opdaget at potentialet for at lave reel forretning, igennem mobil kanalen, nu er tilstede.

Siden 2000, hvor de første wap terminaler kom på markedet, har der været talt om at forbrugerne vil bruge mobiltelefonerne til at surfe og handle på nettet. Efter dette lange indløb, er der igennem de sidste to år sket et take-off i forbrugernes anvendelse af mobilen som internet terminal. De fleste virksomheder er blevet overrumplet over den hastige vækst, og mange har ikke erkendt den forretningsmæssige betydning det har hvis man ikke har fået etableret en stærk mobil tilstedeværelse.

Lidt fakta der understreger udviklingen.

Amerikanerne bruger nu mere tid på mobil Facebook end på Facebook websitet

Andelen der anvender Facebook via mobilen er i voldsom vækst. I marts 2012 brugte 78 mio. af de 160 mio. amerikanske Facebook brugere, både Facebook via websitet og via mobil website og apps. Tiden som disse brugere i gennemsnit anvendte på Facebook via mobilen var 7,3 timer i marts, mod 6,5 timer på Facebook websitet. Mobilen har altså overhalet den traditionelle web browser, som den foretrukne terminal.

50% af salget fra mobil websitet hos eShoppen Rue La La

Den store Franske ehandelsvirksomhed Rue La La, oplevede den 14. april 2012 at 53% af deres omsætning kom fra mobil terminaler. For to år siden lå deres m-commerce andel på 1%, så det har været afgørende for forretningen at de var klar til at håndterer denne ændring i kundernes adfærd.
Rue La La ligger som nr. 160 på top 300 listen over europæiske ehandelsvirksomheder målt på omsætning.

12% af kunderne kommer fra en mobilterminal

Hos de store virksomheder vi arbejder med, ser vi at det typisk er mere end 12% af kunder der besøger websitet fra en mobiltelefon. Hos enkelte er andelen allerede oppe på 20-25%.

 

Den kraftige vækst i kundernes anvendelse af mobiltelefonen, når de surfer på nettet, betyder at mange virksomheder mister omsætning fordi virksomheden website ikke er tilpasset til mobilterminalerne og dermed reelt bliver ubrugelige for de kunder der kommer den vej ind. Væksten går så stærkt lige nu at mange ikke har erkendt hvor hurtigt deres kunder flytter fra den traditionelle web browser over på mobilterminaler. Det er jo ikke fordi der ikke er masser af aktivitet på området, og der laves mange små apps o.l. Men er indsatsen målrettet i forhold til at der reelt kommer en ny kanal i spil, er der taget stilling til hvor og hvordan apps, mobil websites osv. skal anvendes. Det er derfor vigtigt at få lavet en mobil strategi, som en integreret del af den digitale kanal strategi. Det er ikke nok at lave små ”me too” iPhone apps, som reelt kun bliver marketing gimmicks. Forretningspotentialet i at udnytte mobilen som transaktionskanal (m-commerce) er nu til stede, og potentialet i at tænke den ind i virksomhedens multi kanal strategi vil skabe yderligere værdi i den nære fremtid.

Kontakt Per Rasmussen hvis du vil diskuterer dette, eller høre mere om hvordan eCapacity kan hjælpe med at lave en mobil forretningsstrategi.

Ny cookie-lovgivning PART II: Video interview

Skrevet af

Indlægget omkring den nye cookie-lovgivning, som jeg lavede for nogle dage side gav anledning til en god diskussion på såvel bloggen som blandt kunder og kollegaer, som jeg har talt med siden. Og det er tydeligt at der hersker usikkerhed og uklarhed om hvordan fremtiden bliver på dette område, selvom der er et lovforslag der er sendt til høring.

Derfor besluttede jeg at tage videokameraet under armen og besøge Flemming Christensen, der er IT Advokat hos Bender von Haller Dragsted, og som gav input til det første indlæg.

Formålet var at få nogle uddybende svar og hans tolkning af sagen, som den står lige nu men den information, der er til rådighed. – Det skal selvfølgelig bemærkes at lovforslaget er sendt i høring og noget af indholdet stadig kan ændre sig frem til at den endelige lov er på plads og træder i kraft 25. maj i år.

Nye cookie-regler stiller krav til danske og europæiske websites

Skrevet af

Da EU i 2009 vedtog en revision af telelovgivningen sneg der sig en bestemmelse med om brugen af cookies og lignende filer.

Som vi ser det kan det betyde en stor ændring i den måde man driver sin online forretning og det vil helt sikkert betyde, at alle er nødt til at fortage ændringer og overveje om den måde, der bruges cookies på websitet i dag giver anledning til at man laver ændringer til fx. hvordan indkøbskurven fungerer. Reglerne træder i kraft i maj så det er tid til at danske virksomheder går i gang med analysen og implementeringen.

Som altid kan man kontakte os for at rådgivning om, hvordan den process gribes bedst an.

UPDATE: Siden indlægget kom for nogle dage siden har der været en god diskussion på såvel bloggen som blandt kunder og kollegaer. Og det er tydeligt, at der hersker usikkerhed og uklarhed om hvordan fremtiden bliver på dette område, selvom der er et lovforslag der er sendt til høring. Derfor besluttede jeg at tage videokameraet under armen og besøge Flemming Christensen, der også gav input til det første indlæg. Se mere: Ny cookie-lovgivning PART II: Video interview

Det er næppe forket at antage, at alle kommercielle hjemmeside i dag anvender i cookies i større eller mindre omfang. Nogle hjemmesider anvender endda rigtigt mange cookies i forsøget på at skaffe sig information og viden om internettets anvendelse herunder trackingsystemer som Google Analytics eller Omniture Sitecatalyst. Cookies betragtes i nogle henseender – særligt i forbindelse med markedsføring på internettet – for livsvigtige, da viden om en given brugers adfærd er omdrejningspunkt for at kunne yde en individuel service.

Mange spørgsmål presser sig på – hvad skal vi gøre? Hvad betyder det for brugen af webtracking systemerne, hvad betyder det for de andrecookies vi bruger?

Vi har bedt it-advokat Flemming Christensen fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted om at besvare en række spørgsmål om de nye regler.

Hvad var baggrunden for EU-bestemmelsen om cookies?
Oprindeligt var hensigten blot at imødegå den stigende udbredelse af de såkaldte ”ondsindende programmer” som spyware, adware og malware programmer samt vira og trojanske heste. Programmerne lagres på en pc uden brugerens viden og påvirker pc’ens ydeevne – i værste tilfælde ødelægger pc’en eller stjæler information fra brugeren såsom kreditkortoplysningerne.
Gennem en lidt uheldig lovgivningsproces kom reglerne imidlertid til også at omfatte cookies og andre tilsvarende funktioner, som lagres på en pc, mobiltelefon, iPad og stort set enhver anden tilsvarende elektronisk enhed.

Hvad betyder de nye regler?

Det vil fremover være et krav, at man skal have brugerens samtykke til at anvende cookies, samt give brugeren en række informationer om hvad man foretager sig. Man skal altså have accept fra brugeren før man ligge en cookie (eller andre tilsvarende filer) på brugerens pc, mobiltelefon eller helt tredje enhed.

Vi kender endnu ikke den endelige udformning af reglerne, som skal vedtages af Folketinget senest i maj måned 2011, men det står allerede nu klart, at der bliver behov for at ændre adfærd i forhold til hvordan cookies bruges i dag.

IT- og Telestyrelsen, som bliver den myndighed, der skal sikre reglerne overholdes, har ikke meldt klart ud hvordan samtykket skal indhentes men blot angivet, at det må ske på en ”passende måde”. Det efterlader unægtelig nogle spørgsmålstegn.

Det står dog allerede nu fast, at det ikke vil være tilstrækkeligt at forholde sig brugernes indstillinger i f.eks. internetbrowseren. Selvom en bruger har indstillet sin internetbrowser til at acceptere cookies, skal man altså stadig sørge for at indhente accept og give forudgående nødvendige oplysninger til brugeren.
Hvad vil reglerne betyde for e-handel indenfor og udenfor Danmark?
Det er naturligvis svært at forudse fremtiden, men reglerne vil kræve ændringer i den måde, hvorpå cookies hidtil har været anvendt.
Danske hjemmesider skal sikre sig, at de overholder de danske regler – hvilket som nævnt er udfordring nok – uanset om ens aktivitet er rettet mod Danmark, andre EU-lande eller lande udenfor EU.

Den gode nyhed (hvis man kan tale om sådan) er, at EU-reglerne kommer til at gælde for alle EU-lande, så konkurrenterne i Europa må i det mindst også følge trop.

Det er vigtigt at nævne, at som en af de eneste undtagelser fra kravet om samtykke er de såkaldte ”tekniske cookies”, som er teknisk nødvendige for at udføre en given funktion, som brugeren har anmodet om. Det kunne f.eks. være i forbindelse anvendelse af en elektronisk indkøbskurv i en e-butik. Men en sådan cookie skal slettes igen, når brugeren forlader hjemmesiden.

Hvad betyder det for brugen af tracking systemer som fx Google Analytics, Omniture Sitecatalyst, Webtrends mv. – skal hente brugerens accept af det?
Hvis man anvender tjenester fra trejdemand på ens hjemmeside som Google Analytics eller Omniture Sitecatalyst, og disse bruger cookies til at udføre deres arbejde, er det nødvendigt at få brugerens samtykke til at placere disse konkrete cookies.

Det sammen gælder hvis man har indarbejdet data-feeds i form af f.eks. nyheder eller reklamebannere. Også her kræver brug af cookies konkret samtykke.
Man skal ikke forvente at kunne ikke indhente ét generelt samtykke og så bare fortsætte som hidtil.

Hvordan skal man indhente den accept?
Brugeren skal aktivt acceptere de konkrete cookies, som man ønsker at anvende og ligge på brugerens pc.

Mange danske websites har aktiviteter i mange EU lande. Kan man bruge samme metode i alle lande?
Måske! Der arbejdes på at sikre ens regler i alle medlemslandene, men der risiko for, at implementeringen kommer til at variere. Man kan måske forstille forskellige krav til den information, som skal gives i forbindelse med man beder om samtykke.

Hvornår træder reglerne i kraft?
Regler skal være i kraft senest den 25. maj 2011.

Desværre kom de danske myndigheder meget sent ud af startblokken, og vi blev først i sidste uge bekendt med udkastet til den nye lovtekst. Lovforslaget er i høring frem til 1. april, hvorefter det kommer til at gå stærkt.

Har du nogle gode råd til de danske virksomheder?
Man kan med fordel allerede nu gennemgå sin hjemmeside for at afklare om man får et problem. Og hvis man anvender cookies kan søge at afdække deres formål og nødvendigheden heraf. Herefter kan man overveje om det er muligt at opnå samme funktionalitet på anden vis end ved brug af cookies.

Herefter bør man tage en drøftelse med sin rådgiver om hvordan man bedst sikrer overholdelse af de nye regler.

Her vil det være en god ide at skele lidt til It-sikkerhedskomiteens anbefalinger, som blev præsenteret i sidste uge. Udkastet til de nye regler kan ses på IT- og Telestyrelsens hjemmeside

I billedet ses et eksempel på en accept boks som man kan blive mødt med fremover:

eCommerce på iPad

Skrevet af

Apple’s iPad er på vej til Danmark sammen med en række lignende devices som HP Slate og WePad.

Uden tastatur (kan dog tilkøbes), men med en trykfølsom skærm kommer det til at stille nye krav til virksomheder, der vil sælge sine produkter online til brugere, der benytter en iPad (eller lign.). Det er nemlig sværere og tager længere tid at læse de lange tekster som er på nogle websites i dag på iPaden ligesom det tager længere tid at skrive på den så bestillingsflow med autoudfyld af adresse mv. er at foretrække. På iPaden er det fx. heller ikke er muligt at bruge flash som nogle websites bruger i dag. Til gengæld er iPaden som skabt til visuelle udtryk – som fx. billeder eller video.

De første amerikanske virksomheder har allerede lavet særlige iPad apps, der kan downloades gratis fra iPadens app store. Disse apps er fokuseret på at give en særlige iPad optimeret oplevelse for online handel.

Demo af Gap & Yoox’s iPad apps:

Jeg tror derfor, der skal lægges om til en mere enkel og visuel købsoplevelse end mange websites har i dag. Der kan være mange måder at angribe det på – fx. at benytte device autodetection (som fx. BestBuy.com gør i dag på mobil) og lave versioner der optimeret til de nye devices. Jeg vil dog nok lige se tiden an mht hvor mange devices, der rent faktisk kommer på markedet efter hypen har lagt sig inden man kaster sig over det, således der sikres god ROI.

De seneste meldinger tyder på at iPaden lander i de danske butikker i slutningen af maj.

The state of the internet

Skrevet af

Sjov lille video der gennemgår en masse facts om internetbrugen verden over på 3 min. og 51 sekunder.